Oplev Ford

Oplev Ford

Oplev Ford

Unge ser SUV’er som mere miljøvenlige

For de unge mellem 17 og 34 år er der ikke tvivl om, at de storsælgende SUV’er over de seneste 5 år er blevet mere brændstoføkonomiske og miljøvenlige.

De såkaldte SUV’er (Sports Utility Vehicles) er en biltype i hastig fremmarch både i Danmark og resten af Europa. Alene fra 2015 til 2016 steg salget af SUV’er i Europa med 21 procent, mens markedsandelen i Danmark voksede fra knap 8 procent til lidt over 11 procent i samme periode. I januar 2017 stod SUV’erne for 13 procent af salget af nye biler herhjemme.

Stor vækst i SUV-salget hos Ford

Alene hos Ford Danmark oplevede man i løbet af de første ni måneder af 2016, at de danske Ford-forhandlere udleverede 1.054 stk. af den nye Ford Kuga, hvor tallet i hele 2014 til sammenligning lød på 136 stk. Det gør modellen til en af de mest populære i sin klasse.

Og set ud over hele Europa steg salget af Fords SUV’er med hele 31 procent fra 2015 til 2016 – med 2016 som det bedste salgsår nogensinde for Ford Kuga.

Mere brændstoføkonomiske og miljøvenlige modeller

Udviklingen hænger måske sammen med den opfattelse af SUV’erne, der er fremherskende blandt de unge bilkøbere. Således viser en stor europæisk undersøgelse fra Ford foretaget blandt 5000 personer i alderen 17-34 år (de såkaldte Millenials), at fire ud af fem unge opfatter SUV’erne som mere brændstoføkonomiske og miljøvenlige end for 5 år siden.

Og det er en opfattelse, som falder godt i tråd med den teknologiske udvikling, der er sket inden for SUV’er, med netop lavere forbrug og emissioner.

“SUV-salget stiger hurtigere end salget i noget andet segment i Europa, og miljøbevidste Millennials er drivkraften bag den stigende efterspørgsel efter SUV’er. I 2016 voksede Fords salg af SUV’er endda klart mere end gennemsnittet i bilindustrien. Kunderne har opdaget de optimerede brændstoføkonomiske motorer,” siger Roelant de Waard, der er vicepræsident for marketing, salg og service hos Ford Europa.

Han nævner som eksempel Fords nye 1,5-liters TDCi-dieselmotor med 120 hk, der fås til den nye Ford Kuga og bl.a. lever op til de seneste Euro 6-emissionskrav.

Tags:

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig til den kategori der passer dig bedst.

Følg Ford på de sociale medier: