Ford fejrer 100 år i Danmark i 2019. Den 25. juni 1919 kom fordismen nemlig til dansk jord med åbningen af en samlefabrik på Nørrebro, som var Fords første af slagsen på det europæiske fastland. Inden da gjorde Henry Ford sin drøm til virkelighed i USA, hvor han grundlagde Ford Motor Company. Vi giver dig her tredje og sidste del af Henry Fords inspirerende historie.
En simpel idé
Henry Ford havde en drøm om at producere det største antal biler i det simpleste design til den lavest mulige pris. Dengang var det at eje en bil forundt de priviligerede få. Henry Fords mål var derfor at ”sætte verden på hjul” og skabe en bil til en overkommelig pris, som folket kunne være med på.
Fords første biler
I begyndelsen byggede Ford biler på samme måde som alle andre – én ad gangen. Bilen sad på jorden under hele byggeprocessen, mens mekanikere hentede dele og vendte tilbage til bilen for at samle den nedefra og op med start i chassiset. For at fremskynde processen blev biler derefter samlet på bænke, der blev flyttet fra et produktionshold til et andet. Dette var dog stadig ikke effektivt nok, da Ford havde brug for dygtige arbejdshold til at samle den ’håndbyggede’ bil. Produktionsniveauet var stadig lavt og prisen på bilen høj, da mekanikerlønningerne skulle dækkes.
Der skulle automatisering til. Henry og hans ingeniører opfandt specialiserede maskiner, der storproducerede bilernes byggedele. De udtænkte også metoder til samling af delene øjeblikkeligt efter produktionen af dem. Gennembruddet stod for døren.
Øget produktion
Produktionen var nødt til at stige for at opnå Henry Fords mål om masseforbrug gennem masseproduktion. På Fords Detroit-fabrik i Michigan blev arbejdere anbragt på opdelte arbejdsstationer, som chassiset blev trukket igennem med et stærkt reb. Chassiset stod ved hver arbejdsstation, hvor dele blev monteret, indtil bilen stod færdig.
Et imponerende resultat
Henry Ford videreførte grundlæggende principper fra tidlige pionerer som Elihu Root, der var hjernen bag den opdelte og forenklede samlingsproces for pistolproducenten Samuel Colt.
Henry fortsatte med at eksperimentere, indtil hvert led i processen blev raffineret. Og sådan opstod masseproduktionen.
Et andet vigtigt skridt var anvendelsen af udskiftelige dele, der nemt kunne sammensættes af selv ufaglærte arbejdere. Eksperimenterne fortsatte med såkaldte tyngdekraftsvipper og transportbånd. Dertil blev selve placeringen af arbejdere og deres redskaber nøje undersøgt for at sikre en produktionslinje, der løb så effektivt som muligt.
Summen af alle dele
Hver afdeling i produktionsprocessen blev opdelt. Samlebåndsunderafdelinger blev oprettet i hver afdeling, indtil Henry mente, at alting på fabrikken kørte på skinner. Som følge heraf steg produktionshastighederne voldsomt – sommetider var de op til fire gangere hurtigere end før.
Det endelige samlebånd
Det endelige og bevægelige samlebånd blev det afgørende skridt. Det startede med et chassis, hvorefter det kørte igennem hver arbejdsstation, indtil det i den anden ende resulterede i en færdigsamlet og køreklar bil. En betydelig del af processen bestod i, at alle samlebåndets proceslinjer var synkroniseret til at levere de rigtige dele på det rigtige tidspunkt.
Samlebåndets succes
Sammensmeltningen af præcision, kontinuitet og høj produktionshastighed introducerede masseproduktion til verden. På Highland Park-fabrikken nåede produktionen af Model T rekordhøje niveauer med en færdigproduceret model hvert 10. sekund på en arbejdsdag. Selv med en fordoblet daglig mindsteløn på 5 dollars formåede Ford at opnå fortjeneste og levere et overlegent produkt takket være reducerede omkostninger.
På dette tidspunkt producerede Ford årligt hele to millioner Model T, som blev solgt til blot 260 dollars stykket – en utrolig overkommelig pris i sin tid.
Revolutionære fremskridt
Model T startede en revolution i landdistrikterne, dagslønnen på 5 dollars og filosofien bag den startede en social revolution, og samlebåndet startede en industriel revolution.
Læs også historien om Henry Ford #1 og #2.
