Sæt din læring og erhvervserfaring i højeste gear med et studiejob hos et af verdens stærkeste brands.
Er du klar til at udfolde dine evner i en enormt spændende branche, der lige nu gennemgår en omfattende udvikling? Så er det måske lige netop dig, vi står og mangler som studentermedhjælper i vores eftermarkedsafdeling. Du kommer til at beskæftige dig med marketingskampagner, salgskonkurrencer, E-learning, kommunikation samt supportere vores kunder. Vi er 16 i afdelingen og du vil arbejde tæt sammen i et team af 6 meget kompetente, sjove og festlige kolleger, som er klar til at tage imod dig.
I eftermarkedsafdelingen tager vi os af alt det, som kommer efter, at kunden har købt sin bil: F.eks. reservedele, service, reparationer, tilbehør, garanti mv. Du kommer til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor to dage sjældent er ens, og du vil få et rigtigt godt indblik i de primære aktiviteter hos Ford Motor Company i Danmark.
Den praktiske del
- Daglig sparring med afdelingen om nye og kørende marketingkampagner
- Opfølgning og rapportering
- Deltage i processen fra ide til udførsel af marketingkampagner
- Håndtering af daglige forespørgsler igennem reservedelsafdelingen
- Daglig kontakt til vores europæiske hovedkontor i Tyskland
- Administrativ support til eftermarkedsteamet
- Kontakt til vores danske leverandører og formidling af leverandørkampagner
- Opfølgning på salgskonkurrencer og udarbejdelse af statistikker
- Skriftlig forhandlerkommunikation i forbindelse med kampagner og produktnyheder
- Fakturering
- Oversættelse af E Learning
Vi forventer, at du
- Har en HHX eller tilsvarende gymnasial eksamen
- Har dybdegående kendskab til Microsoft Office (Excel, Word, Outlook og PowerPoint)
- Har joberfaring fra studiejob
- Højt niveau i dansk og engelsk – både i skrift og tale
- Forstår værdien af at arbejde konstant med kundetilfredshed
- Kørekort B
- Kan arbejde gennemsnitligt 15 timer om ugen, som udgangspunkt fra vores kontor i Ballerup
Dig som person
For os er det afgørende, at du er ansvarsbevidst og engagerer dig i de ting, du kaster dig ud i. Du foretrækker også at se muligheder frem for begrænsninger. Konkurrencen er stor, og tilfredse kunder er derfor altafgørende for succes. Du vil få en bred berøring med alle afdelinger i huset, og det er derfor vigtigt, at du er udadvendt, præsentabel og imødekommende. Du skal turde tage initiativ og stille spørgsmål.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din personlige og motiverede ansøgning. Send din ansøgning sammen med dit CV til infohrdk@ford.com. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2023. Der vil løbende blive afholdt interview.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte FCSD Marketing Manager & Supervisor PS&L Jakob Themberg +45 40 13 79 83.
Ford Motor Company A/S er en del af den verdensomspændende Ford-koncern med over 159.000 medarbejdere, hvor det helt store fokus er elektrificering. Ford i Danmark har ca. 60 medarbejdere med vidt forskellige uddannelser og baggrund. Vi er en dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere og partnere er nøgleområder. Vil du vide mere, så gå ind på ford.dk.