Din Ford passer på dig
Her får du et overblik over teknologien, der gør, at Ford scorer topkarakter i Euro NCAP’s sikkerhedstest.
Tidligere i år blev den nye Ford Focus som en af de første biler tildelt maksimale 5 stjerner i Euro NCAP’s uafhængige crashtest under nye og strengere sikkerhedskrav. Focus’ vifte af sikkerheds- og førerassistanceteknologier blev i tilgift udvalgt af organisationen som værende særligt prisværdig.
Aktive og passive features
Sikkerhedsniveauet i Fords biler har for vane at score topkarakter – og det er især takket være kombinationen af både aktive og passive sikkerhedsfeatures, som beskytter og hjælper føreren med at holde fokus på vejen. Disse omfatter:
- Adaptiv fartpilot med Stop & Go, trafikskiltegenkendelse og vognbanecentrering, der gør det let at køre i myldretid eller i start- og stoptrafik. Teknologierne er også støttet af Lane Keeping Aid og den intelligente fartbegrænser, der begge komplimenteres af Euro NCAP.
- Intelligente forlygter medkamerabaseret teknologi, der som den første i branchen forudser sving i vejen og allerede inden selve svinget belyser vejen, så sightbarhed øges.
- Head-up display, der nu tilbydes i Europa, som hjælper med at holde øjnene på vejen ved at frembringe nyttige oplysninger direkte i førerens synsfelt.
- Prækollisionsassistance med fodgænger- og cyklistregistrering og automatisk nødbremsning i tilfælde af pludseligt opstået kollisionsfare.
- Evasive Steering Assist, som med radar og kamera registrerer forankørende biler, der kører langsomt – eller holder stille – og dermed hjælper med at dreje uden om bilen.
- Blindvinkelsassistance (BLIS – Blind Spot Information System), som bruger bilens sensorer bagtil til at holde øje med omgivelserne. Teknologien signalerer i sidespejlene, når der kommer en anden bil i overhalingsbanen og hvornår man er kommet langt nok forbi en bil, når man selv er i færd med at overhale.