OplevFord

Selvkørende robot

Selvkørende biler fra Ford kan skimtes i horisonten, men allerede nu viser en lille robot teknologiens potentiale.

Fords selvkørende robot har fået navnet Survival på grund af dens evne til at tilpasse sig sine omgivelser. Den er udviklet af Fords ingeniører og kører rundt med reservedele i Fords samlefabrik i Valencia, Spanien – en opgave der ofte kræver, at robotten omlægger sin planlagte leveringsrute, når den for eksempel skal styre uden om mennesker.

“Vi har udstyret Survival med sensorer og programmeret den, så den kender hele samlefabrikkens plantegning. Ud over det anvender Survival faktisk ikke yderligere navigationsteknologi,” forklarer Eduardo García Magraner, chefingeniør på Fords samlefabrik i Valencia, hvor robotten i øjeblikket testes.

“Da vi lige havde sat robotten i gang, troede vores kolleger, at de var med i en eller anden sci-fi-film. De stoppede op og gloede på den, når den trillede forbi. Nu er medarbejderne blevet så vant til Survival, at de bare fortsætter deres daglige arbejdsgang, da den jo er klog nok til selv at styre uden om dem og andre objekter.”

Fords selvkørende robot leverer reservedele og svejsematerialer til samlefabrikkens forskellige afdelinger, som udgør en vigtig del af produktionen af Ford Kuga, Ford Mondeo og Ford S-MAX. Derudover frigør Survival op til 40 arbejdstimer om dagen for Fords medarbejdere, der kan fokusere på mere komplekse arbejdsopgaver.

“Vi har testet den i næsten et år nu, og den har fungeret fuldstændig fejlfrit. Survival er blevet en værdifuld kollega,” siger García Magraner. ”Forhåbentlig kan vi sætte den på fuldtid snart og indføre lignende robotter i flere af vores Ford-fabrikker.”

Survival anvender LiDAR-teknologi (Light Detection and Ranging) til at visualisere sine omgivelser – en teknologi der også anvendes i prototyper af Fords selvkørende biler.

Oplev mere om Ford
#Robot#Samlefabrik#selvkørende#sikkerhed#Survival#teknologi

Fremhævede artikler

Relaterede artikler