Oplev Ford

Oplev Ford

Oplev Ford

Se den nye Ford Fiesta ST køre race under jorden

World Rally Championship-køreren Elfyn Evans tager dig med bag rattet, når han slår sig løs i den nye Ford Fiesta ST i en af Europas største saltminer, der ligger 400 meter under jorden.

Med den nye Ford Fiesta ST får du bedre ydeevne og mere kontrol end nogensinde før. Men hvad gør man når man ikke kan udnytte det i byen? Man tager selvfølgelig til en af Europas største saltminer 400 meter under jorden, hvor man kan slå sig løs med 200hk fra den 1.5-liters EcoBoost-motor.

”At køre på salten i minerne er som at køre på meget fint grus. Det er ret glat, især når man kører på dæk beregnet til vejen,” fortæller World Rally Championship-køreren Elfyn Evans, der i den nye Fiesta ST tager saltminerne med storm. ”Man forventer, at det er ret klaustrofobisk, men det er faktisk lige modsat. Det er det perfekte sted at nyde ethvert aspekt ved den nye Fiesta ST.”

Ford valgte saltminen, der med et 60-kilometers netværk af tunneler og konstante 16 grader, er det perfekte sted at teste den nye Fiesta ST. Lyden af den nye Fiesta ST forstærkes yderligere af omgivelserne, der kan få et smil på enhver bilentusiasts læber.

”Tunnelernes ærefrygt og muligheden for a vise den nye Fiesta ST på forskellige underlag var en stor del af beslutningsprocessen for at finde en unik lokation,” fortæller Leo Roeks, Ford Performance Director. ”Det er ikke en typisk racerbane, men vi kunne stadig vise bilens fulde potentiale.”

I videoen, der hører til Fords serie ’Europe’s Greatest Driving Roads’, ser man Elfyn Evans, der på spektakulær vis suser afsted gennem minerne i den nye Fiesta ST. Videoen prydes desuden af luft under dækkene og skyer af salt, når den rallykørende Elfyn skrider gennem svingene.

Fords serie, ’Europe’s Greatest Driving Roads’, har haft seerne med bag rattet i et udvalg af Ford Performance-modellerne – heriblandt Ford GT, Ford Focus RS og Ford Mustang Convertible – i nogle af verdens mest fantastiske omgivelser, med alt fra Atlanterhavsvejen i Norge til det solrige Mallorca.

Tags:

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig til den kategori der passer dig bedst.

Følg Ford på de sociale medier: