Oplev Ford

Oplev Ford

Oplev Ford

Alt om den nye Ford Fiesta

Den 2-3. september 2017 præsenterer Ford-forhandlerne en helt ny og stærkt forbedret udgave af den velkørende Fiesta med et brag af et åbent hus. Den nye Fiesta er klassens mest avancerede bil. Priserne starter ved kun 129.990 kr. og byder på et usædvanligt bredt modelprogram, mange udstyrsmuligheder kombineret med den prisvindende EcoBoost-motor.

Ford Fiesta er en succes af de helt store. I mere end 40 år har den velkørende minibil fra Ford vist retningen i klassen, og kunderne har fra starten været vilde med den fremragende Fiesta. Selv gennem de seneste år, hvor et generationsskifte har været på vej, har Fiesta formået at fastholde positionen som en af de mest populære minibiler i Danmark, og i 2016 lå den i top 10 over de mest solgte biler i Danmark med hele 4.471 eksemplarer.

Den forbliver kompakt med en længde på 404 centimeter, men har et design, som leder tankerne hen på en mere moden og luksuriøs bil. Den er samtidig mere stilrent indrettet og kan udstyres med et utal af aktive sikkerhedssystemer. Det eneste Ford ikke har pillet ved, er køreglæden og smilet der holder hele køreturen.

Ny Ford Fiesta til priser fra 129.990 kr.
Den nye Ford Fiesta lanceres i september i Danmark til priser fra 129.990 kr. I forhold til de tidligere generationer af Fiesta strækker modelprogrammet sig over et langt bredere udvalg af modeller. Ved lanceringen kan kunderne vælge mellem versionerne Trend og Titanium, og allerede i oktober følger de spændende varianter B&O Play, ST-Line og Vignale. Fra marts 2018 kommer den nyskabende crossover-lignende og mere rå Fiesta Active på markedet.

Fiesta Trend
Fiesta Trend har et omfattende sikkerheds- og komfortudstyr, som vil imponere de fleste. Den kommer i tre udgaver: De to udgaver med benzinmotor, Fiesta Trend 1,1 S/S med tre døre og 70 hk og Fiesta Trend 1,1 S/S med fem døre og 85 hk. Dertil kommer den nøjsomme og stærke Fiesta Trend 1,5 TDCi S/S med dieselmotor med 85 hk og et lavt forbrug svarende til 29,4 km/l.

Fiesta Titanium
Fiesta Titanium bygger videre på Trend-udstyret med en omfattende opgradering på motor- såvel som udstyrssiden. Fiesta Titanium er en forbløffende komplet pakke til priser fra kun 159.370 kr. Udover udstyret i Fiesta Trend har Fiesta Titanium udstyr, som virkelig er med til at løfte indtrykket af bilen og komfortniveauet.

Fiesta ST-Line
Den nye Fiesta ST-Line er modelprogrammets visuelt frække indslag. Inspireret af de kraftige ST-modeller kommer den nye Fiesta med sportslig styling og sænket sportsundervogn, så køreegenskaberne på alle måder lever op til det, designet lover. I forhold til Fiesta Trend har Fiesta ST-Line fuldt stylingkit med skørter, unik kølergrill, flotte 17” alufælge i Rock Metallic, sportssæder foran med justerbar lændestøtte, sportspedaler i rustfrit stål, sportslæderrat, gearknop i læder med aluminiumsindlæg, dørtrinsbeskyttere med ST-Line-logo, Ford Power-startknap, sort loftsindtræk og Ford SYNC 3 med automatisk nødopkald og radio/CD og en 6,5” touch screen.

Fiesta Vignale
Den nye Fiesta Vignale kan meget vel være den mest luksuriøse bil i klassen – og den minibil med den mest unikke og skelsættende køberoplevelse. Det er første gang, Ford Fiesta kan fås med Vignale-betegnelsen, som er mere end bare et udstyrsniveau. Vignale er en komplet køberoplevelse, som fortsætter længe efter købet.

Fiesta B&O PLAY
Den nye Fiesta B&O PLAY markerer som Vignale-versionen et nyt niveau for Fiesta. B&O PLAY Edition vil vække særlig interesse hos mange danske kunder, som vil se det som en unik mulighed for at kombinere et anerkendt dansk luksusvaremærke med enestående lyd i bilen. Fiesta er den første model, der kan leveres med B&O PLAY – hvilket gør det eksklusive Ford og B&O PLAY samarbejde til noget helt særligt og enestående. Derfor har Ford Danmark valgt at dedikere en særlig B&O PLAY-model til det fremragende lydanlæg, men også andre Fiesta-versioner vil kunne fås med det eksklusive lydanlæg. Specialiserede lydingeniører har tilpasset hele 10 højttalere specifikt til Fiestas kabine, og med 675 Watt effekt, surround sound, dual voice-subwoofer og unikt design vil anlægget være en nydelse for både øjne og ører.

Fiesta B&O PLAY Edition bygger på det omfattende udstyr fra Fiesta Titanium med bl.a. 16” alufælge, læderrat og SYNC 3 med en 8” touch screen. Den nye Fiesta B&O PLAY Edition leveres også med et par B&O Play H7-høretelefoner, så du kan tage den vandedannende lyd med dig, selv når du forlader bilen. Fiesta B&O Play Edition kommer i 200 eksemplarer.

Fiesta B&O PLAY leveres med en motorvariant, nemlig 1,0 EcoBoost S/S med 100 hk., den prisvindende turbomotor med høj ydelse og lavt forbrug. Prisen for Fiesta B&O PLAY er 174.790 kr.

Fiesta Active
Den nye Fiesta Active er den anderledes Fiesta, som taler til dem, som gerne vil køre lidt videre, når asfalten slutter og grusvejen, græsmarken eller skoven begynder. Det her er Fiesta på et nyt niveau, helt bogstaveligt. Den har nemlig en hævet undervogn, som ikke blot får den til at minde om en SUV eller en crossover, men som også lader kunderne køre i mildt terræn uden, at bilens bund skraber mod underlaget.

Da Fiesta Active første lanceres i Danmark i marts 2018, er der endnu ikke frigivet detaljer omkring motorer, udstyr og priser.

Fiesta ST
I 2018 udvides Fiesta-modelprogrammet med endnu en stor nyhed: Den nye Fiesta ST. Den sportslige topmodel har en helt ny trecylindret EcoBoost-motor med en volumen på 1,5 liter og en ydelse på 200 hk. Det giver mulighed for en accelerationstid fra 0-100 km/t på 6,7 sekunder, og nye Drive Modes sørger for, at kræfterne også når ned i asfalten.

Tags:

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig til den kategori der passer dig bedst.

Følg Ford på de sociale medier: