OplevFord

Mustangen der vendte hjem

Wesley Ryan fra USA var for 17 år siden nødt til til at sælge sin elskede Ford Mustang fra 1993 af en hjerteskærende grund: Hans kone Laura fik konstateret kræft i æggestokkene. Salgspengene gik til betaling af Lauras kræftbehandling, som vigtigst af alt gjorde hende rask igen. Selvom konens diagnose heldigvis endte lykkeligt, glemte hverken Wesley eller resten af familien helt den gamle Mustang.

Den havde på sin vis været et medlem af familien. Da Wesley solgte sportsvognen, var det ”en af de største ofringer, jeg har set ham foretage for vores allesammens skyld,” siger hans søn Jake. ”Jeg ved, hvor hårdt det var for ham at se den bil køre væk. Det var en dag, jeg aldrig glemmer.”

For et par år siden skete der dog noget uventet: Sønnen Jake fandt Wesleys gamle Mustang – og den var sat til salg. I første omgang lykkedes det ham ikke at købe den, men for nylig blev den igen sat til salg. I al hemmelighed købte sønnen sportsvognen og returnerede den til sin far som en overraskelse, mens han fangede øjeblikket på kamera. Videoen af Wesley, der efter næsten 20 år bliver genforenet med sin Mustang, gik viralt.

Det rørende øjeblik kom Ford Motor Companys amerikanske bestyrelsesformand, Bill Ford, for øje. Familieværdier er dybt forankret i Fords DNA, så Bill besluttede sig for at give Ryan-familien en hjælpende hånd.

Ford tog derfor kontakt til John Hennessey fra Hennessey Performance, der specialiserer sig i at istandsætte og modificere biler. Hennessey Performance tog den gamle Mustang under kærlig behandling og gav den blandt andet en helt ny motor og gearkasse.

Vi takker nej til 99 procent af alle forespørgsler om istandsættelse, da det ofte er umuligt at anslå pris og varighed på disse projekter,” forklarer John. ”Vores virksomhed modificerer nye eller relativt nye biler og pickup-trucks med henblik på øget motorkraft, så vi prøver at begrænse et projekts varighed til 30 dage eller mindre. Men vi stod klar til at hjælpe Ryan-familien med det samme.”

Oplev mere om Ford
#Bill Ford#Familie#Mustang#Wesley Ryan

Fremhævede artikler

Relaterede artikler