Oplev Ford

Oplev Ford

Oplev Ford

Hvad koster det at have bil?

Går du med tanker om at anskaffe dig en bil enten via køb eller leasing, så bør du læse med her, hvor vi besvarer det store og omfattende spørgsmål: Hvad koster det at have bil?

Faste udgifter til bilen
Som bilejer vil du få en række faste udgifter. Disse kan både være årlige eller halvårlige. Faste udgifter varierer naturligvis ikke baseret på, hvor meget du bruger din bil.

De mest almindelige former for faste udgifter inkluderer bilforsikring, vægtafgift samt diverse andre tilvalg, hvis du eksempelvis ønsker vejhjælp.

Ovenstående udgifter afhænger blandt andet af, hvilken bil du vælger i sidste ende. Med hensyn til vægtafgift, så er reglen, at jo mere din bil vejer, desto mere koster det dig hver 6. måned. På Skat.dk kan du faktisk udregne din vægtafgift samt grøn ejerafgift – besøg deres hjemmeside her for at lave dine egne beregninger.

Din udgift varierer også efter, hvilken bilforsikring du finder – hvilket ofte afhænger af din alder, tidligere skader og årlig kørsel. Det kan derfor være en god idé at undersøge dine muligheder grundigt, da dette kan føre til store årlige besparelser til denne postering.

Variable udgifter til bilen
Der er naturligvis også en række variable omkostninger, som kan variere en del fra termin til termin, hvilket naturligvis har meget at sige i forhold til spørgsmålet: Hvad koster det at have bil?

Den måske mest åbenlyse udgift i denne kategori er: Brændstof. Uanset om du har en diesel- eller benzinbil, så er dit forbrug afgørende for, hvad det koster dig at have bil.

Prisen kan derfor være lav i de måneder, hvor du ikke kører så langt, hvorimod den eksempelvis er høj, hvis du vælger at drage på bilferie.

Der er dog en prisforskel på diesel- og benzinbiler i forhold til brændstofudgifterne. Diesel er som regel billigere end benzin, hvilket på lang sigt bliver en stor besparelse.

Hvis du ønsker at minimere udgifterne til brændstof, så bør du vælge en bil, der kører langt på literen. Ved at vælge udfra dette kriterium, kan du spare store summer i længden.

Andre variable omkostninger er:
– Bilvask
– Service
– Reparationer

Hvad koster det at have bil, hvis du vælger privatleasing?

Hvis du vælger privatleasing, så er der naturligvis et månedligt beløb, som du betaler. Du kan se priser på forskellige modeller her.

Her slipper du blandt andet for udgifter til service, som er en del af din leasingaftale. Derudover skal du heller ikke bekymre dig om værditab, som er en stor faktor ved bilkøb.

Vælger du privatleasing har du en god oversigt over dine kommende udgifter, hvor der naturligvis kan være variable omkostninger til brændstof og bilvask.

Ellers kan du faktisk få overblikket på forhånd ved at finde den model, som du ønsker og regne på den månedlige ydelse osv.

Du kan starte her.

Tags:

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig til den kategori der passer dig bedst.

Følg Ford på de sociale medier: