Oplev Ford

Oplev Ford

Oplev Ford

Hvad du bør vide om den nye Focus RS

Spørg enhver med fart i blodet, hvilken bil de ser mest frem til at se på vejene i år og der vil være en god chance for, at Focus RS vil være blandt dem. 

Den nye model er den tredje generation af Focus RS, som en efterfølger af modellerne fra 2002 og 2009. Det er også den 30. RS-model i rækken af biler fra Ford Performance siden 1968 og samtidig den første model med den professionelle rallykører Ken Block som udviklingskonsulent.

Historisk set er Focus RS kendt for ydeevne, at være funktionel og med et prisskilt, der er nede på jorden. Og den nye model tager disse parametre til det ekstreme.

focus rs hastighed

En modificeret version af Fords 2,3-liters EcoBoost-motor, avanceret firehjulstræk og et banebrydende aerodynamisk design bidrager alle til at sikre, at dette er den hurtigste RS-model nogensinde.

Den klarer 0-100 km/t på kun 4,7 sekunder, hvilket er 0,3 sekunder hurtigere end den tidligere RS rekordholder: Fords legendariske RS 200. Tophastighedem er 266 km/t.

Og hvis du har brug for noget, der kan klare shoppingture eller at sætte børnene af, så kan den også snildt klare dette.

Med fem døre og en stor kabine, er denne Focus RS hatchback for bilister, der har brug noget praktisk og ønsker at købe en bil med en ydeevne udover det sædvanlige.

 

Opgradering af Focus RS

Banebrydende motorer er en af RSs kendetegn. Ford Sierra RS Cosworth fra 1985 var den første generation, som kunne prale af over 100 hestekræfter per liter.

focus rs historie

Den motor, der er i Focus RS vil være velkendt for fans af hurtige biler, da den stammer fra den nye Ford Mustang.

Men med en ny og mere responsiv turbolader, en meget større intercooler og en bredere højtydende udstødning producerer den 10 procent mere kraft.

Og det er ikke en RS-model uden en hidsigt og prustende soundtrack. Det er masser af lyd på drengen.

En elektronisk styret ventil i udstødningen hjælper med at optimere balancen mellem modtryk og støjoutput. En speciel kalibrering af brændstofindsprøjtningen leverer endnu bedre, når sport-indstillingen er valgt i Drive Mode.

 

Focus RS klar til sving!

Focus RS-modeller har altid brugt avanceret teknologi til at opnå en skarperer styring.

‘Ford Performace All Wheel Drive’ er et helt nyt system udviklet til Focus RS. Det kan sende op til 70 procent af drejningsmomentet til baghjulene, og derefter sende op til 100 procent af det drejningsmoment til de bagerste hjul i enten ventre eller højre side.

Ved at skifte drev fra den ene side til den anden på helt ned til 0,06 sekunder, kan Focus RS producere op til 1 g tværgående kraft og give bedre sving end nogen anden sportsvogn i sin klasse.

Og for første gang, er de forskellige ‘Drive Modes’ tilgængelige på en Ford RS, herunder Normal, Sport og Track til brug på bane. Drift Mode er til at få ekstra slide på svingene.

Tags:

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig til den kategori der passer dig bedst.

Følg Ford på de sociale medier: