Oplev Ford

Oplev Ford

Oplev Ford

Historien om Ford i Danmark #2

I 1919 kom fordismen til dansk jord. Få ved, at Ford Motor Company A/S – det danske datterselskab af Ford Motor Company i USA – blev etableret den 25. juni 1919 med åbningen af en samlefabrik i Danmark, som var Fords første uden for USA og Storbritannien.

Det betyder, at Ford i 2019 fejrer 100 år i Danmark. Vi giver dig her anden del af historien om Ford i Danmark.

Henry Ford håndplukker Danmark
I USA fløj Fords biler så effektivt over samlebåndet og disken, at de besad en afgørende rolle i bilismens udbredelse i staterne. Succesen blev derfor udvidet til europæisk eksport. Fragten over Atlanten blev dog et fordyrrende mellemled, så Henry udså sig Danmark som Fords epicenter for det europæiske fastland. Danmark var som neutralt land sluppet helskindet gennem 1. verdenskrig og lå geografisk velplaceret. Henrys dengang højre hånd bidrog også til et positivt syn på Danmark. Det var den succesfulde, danske forretningsmand William S. Knudsen, der i USA var kendt som Big Bill.

Fordismen indtager Nørrebro
I 1919 åbnede Ford den første samlefabrik i Danmark, der samtidig udgjorde Fords første fabrik på det europæiske fastland. Den beskedne fabrik lå i Heimdalsgade på Nørrebro i København og beskæftigede 148 arbejdere samt 12 funktionærer. På Danmarks første samlebånd producerede man her Ford T-biler til både Skandinavien, Tyskland, Baltikum og Polen. Danmark var forandret for altid: I gadebilledet så man nu Ford-biler, der især blev brugt som varebiler af murere, slagtere og tømrere og som personbiler af det bedre borgerskab.

Fabrikken i Sydhavnen
Samlefabrikken på Nørrebro var så succesfuld, at efterspørgslen på Fords biler krævede mere plads. Derfor blev en ny, mere moderne og langt større fabrik på 11.000 kvadratmeter opført i Sydhavnen, som åbnede i 1924 til stor fanfare. Den var nemlig tegnet af Albert Kahn – Fords faste stjernearkitekt, der med sine pennestrøg også visualiserede Fords fabrikker i USA.

Samtlige Ford-fabrikker skulle ligne den oprindelige i Dearborn, Michigan. Derfor stod samlefabrikken i Sydhavnen som et vaskeægte stykke Detroit i København. Den var en mindre, men tro kopi og spyttede 225 færdige Ford T’er ud på bare første dag. Bilproduktionen gearede op fra 17.000 biler på den gamle Nørrebro-fabrik i 1923 til næsten 25.000 biler på den nye fabrik året efter. Samtidig var arbejdsstyrken vokset til omtrent 600 arbejdere og 100 funktionærer.

Den store produktionsvækst skyldtes ikke mindst den nøje udvalgte placering i Sydhavnen. Henry Ford krævede nemlig, at fabrikken kun lå få hundrede meter fra vandet for at kunne få skibsfragtet bildele direkte til døren.

I 1928 gik samlefabrikken over til at producere Fords næste model i rækken, Ford A.

Læs også historien om Ford i Danmark #1 og #3.

Tags:

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig til den kategori der passer dig bedst.

Følg Ford på de sociale medier: