Oplev Ford

Oplev Ford

Oplev Ford

Biludstilling IAA i Frankfurt 16. – 24. september

Hvert andet år afholdes en af de vigtigste biludstillinger i verden i Frankfurt, IAA. Ford præsenterer store nyheder over en bred front – fra det kraftige facelift af den muskuløse Mustang over den nu endnu mere luksuriøse minibus Tourneo Custom til den fornyede version af den kompakte SUV EcoSport. Mød alle Ford-nyhederne på den store stand i hal 9.

  • Den ikoniske Ford Mustang træder ind på scenen med en kraftig opdatering. 5,0 V8 med 450 hk, ny 10-trins automatgearkasse og justerbar MagneRide-undervogn.
  • Tourneo Custom får et omfattende facelift, som fremhæver det luksuriøse – og samtidig tilfører nyt udstyr som SYNC 3 med 8” touchscreen og BLIS
  • EcoSport er Fords frække kompakt-SUV, og for første gang kommer den nu til Danmark. Det falder sammen med et omfattende designmæssigt og teknisk løft, som præsenteres for første gang i Europa på udstillingen i Frankfurt
  • Ford-standen i hal 9 rummer også den nye specialmodel Ranger Black Edition, nye ST-Line-modeller og den eksklusive Ford GT ’67 Heritage Edition

Fra den 16. til den 24. september kan man opleve suset på en af verdens største og vigtigste biludstillinger, den internationale udstilling IAA. I de store messehaller i det centrale Frankfurt præsenterer Ford Europa sine største nyheder og sit fulde modelprogram, og de store nyheder er både af den hurtige, den praktiske og den livsstilsprægede slags.

Fords omfattende og brede produktprogram gør det muligt for os at demokratisere innovationer og sofistikeret teknologi, så vi kan levere det nyeste nye til kunder til alle typer af køretøjer. Vores research omkring funktionalitet og skærme til supersportsvognen Ford GT har haft indflydelse på det 12” store digitaldisplay i den faceliftede Mustang, og det ergonomiske layout har smittet af på det, der nu findes i den opgraderede EcoSport,” siger Steven Armstrong, Præsident for Ford Motor Company i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Mustang forbliver Mustang. Bare vildere

Den ikoniske Ford Mustang er blevet en global succes, og efter den officielle lancering i Danmark i 2015 har det muskuløse mesterværk tiltrukket mange kunder. Store sportsvogne sælges normalt i ganske få eksemplarer om året, men i de første otte måneder af 2017 har Ford Danmark solgt hele 41 eksemplarer af den ikoniske muskelbil.

Mustang

Et omfattende løft af Mustangs design og teknik bliver et af de helt store trækplastre på IAA-udstillingen, og arbejdet med at gøre ikonet endnu stærkere og mere kompetent har resulteret i en endnu mere fokuseret og moderne sportsvogn. Skarpere dynamik, mere raffineret design og avancerede førerassistancesystemer venter europæiske og danske fans af den fantastiske sportsvogn – for ikke at tale om den innovative 10-trins automatgearkasse og flere muskler i V8’eren, som forventes at give Mustang GT ikke færre end 450 hk.

Europas passion for Mustang har vist sig at være endnu stærkere, end vi havde forestillet os. Flere end 30.000 eksemplarer af den nye Mustang bringer allerede historien om et af bilindustriens største ikoner til kontinentets gader og stræder. Der er få andre biler på vejene, som kan levere den samme kombination af historie, ydelse og stil til så bredt et publikum, og nu har vi forstærket konceptet, så den nye Ford Mustang er en endnu mere attraktiv pakke,” siger Steven Armstrong, Præsident for Ford Motor Company i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Stor opgradering af sikkerhed og motorkraft

En muskuløs sportsvogn skal have et niveau af sikkerhedsudstyr, der passer til de mange kræfter, hvorfor Ford lancerer en omfattende opgradering af mulighederne for førerassistance i Mustang. De sofistikerede teknologier vil være medvirkende til, at Mustang får et forbedret resultat i Euro NCAP’s testprogram.

Den nye Ford Mustang vil kunne leveres til Europæiske kunder i 2018.

Den dynamiske kompakt-SUV

Danske kunder efterspørger i stærkt stigende grad SUV-modeller, og Ford står stærkt med den populære og dynamiske Kuga, som fik et gennemgribende facelift i 2016, og den luksuriøse Edge. Derfor er det naturligt at udvide det danske modelprogram med den kompakte EcoSport, som har premiere i stærkt opgraderet form på IAA i Frankfurt.

I forhold til den tidligere version, introduceret i Europa i 2014, kommer den kompakte SUV fra Ford nu med mere raffineret design, sofistikerede teknologier og endnu flere praktiske egenskaber.

FORD_2017_EcoSport_02

EcoSport er dynamisk og kompakt, men ligner samtidig en ægte SUV – klar til eventyr og smattede veje. Designet lægger sig i høj grad op af storebror Kuga, og den fås i 12 friske farver. Kunderne kan vælge at sætte et personligt præg på EcoSport: tag, sidespejle, tagstolper, øvre dørrammer og bagspoiler kan lakeres i kontrastfarver.

Stærkt inspireret af den sofistikerede og lækre kabine i den nye Fiesta er kabinen i EcoSport udstyret med betjeningsvenlig indretning, bløde materialer og nye højtmonterede touchscreens i størrelser op til 8”, som naturligvis giver adgang til Fords seneste infotainmentsystem med automatisk nødopkald, SYNC 3. EcoSport bliver den anden model i Fords portefølje med B&O PLAY premium-lydanlæg, som havde premiere i den nye Fiesta. Det er særligt afstemt til kabinen i den faceliftede kompakt-SUV.

EcoSport vil kunne fås med fartpilot med justerbar fartbegrænser, bakkamera, lyssensor for automatisk lygtetænding, regnsensor og Fords Blind Spot Information System (BLIS), som advarer om biler i den blinde vinkel.

Fra den luksuriøse Tourneo Custom til den eksklusive Ford GT ’67 Heritage Edition

En af de helt store familievenlige nyheder er den faceliftede Tourneo Custom, som har tillagt sig ekstra meget luksus og et endnu højere sikkerhedsniveau end før. Tourneo Custom byder på førsteklasses transport for op til ni personer, og den er segmentets eneste model med mulighed for seks individuelle bagsæder, hvor der er mulighed for at arrangere de to bageste rækker i såkaldt konferenceopsætning, hvor sæderne står overfor hinanden to og to.

Med den nye Tourneo Custom har alle passagerer den bedste plads ombord. Den praktiske og variable luksusbus er ændret fra top til bund med et stærkt forbedret interiør, der kombinerer komforten og kvaliteten fra personbilsmodellerne med enestående pladsforhold,” siger Pete Reyes, Modelansvarlig hos Ford Europa.

2017_Ford_TourneoCustom_10

Den opgraderede Tourneo Custom er den første model i segmentet, der byder på Intelligent Speed Limiter, en fartbegrænser som automatisk justerer farten i forhold til hastighedsskiltene. Den byder også på BLIS og Cross Traffic Alert. Den kunne allerede før faceliftet fås med Pre-Collision Assist med fodgængerbeskyttelse, Lane Keeping Alert, aktiv fartpilot og et system, som stabiliserer ved sidevind. Tourneo Custom fås med den topmoderne art EcoBlue-dieselmotor med op til 170 hk, og som den eneste i segmentet fås den med luftaffjedring ved bagakslen, som forbedrer komfort og sikkerhed både med og uden passagerer.

Europapremiere på en hyldest til Le Mans

Tidligere på året introducerede Ford den eksklusive Ford GT ’67 Heritage edition, som markerer sejren i 1967-udgaven af Le Mans i GT40 Mark IV-racerbilen med Dan Gurney og A.J. Foyt bag rattet. Den særlige udgave af superbilen har europæisk premiere på IAA-udstillingen.

Ford GT ’67 Heritage Edition har en Race Red-højglanslakering med hvide striber og rå kulfiberelementer. Supersportsvognen kører med nr. 1 på fronthjelmen og på dørene, og 20” fælge i aluminium med klarlak i sølv-satin er krydret med låsebolte i sort. Interiøret står med en ny læderbeklædning på kulfibersæderne med røde syninger, som går igen på rattet. Hvert eksemplar har en unik plakette med serienummer.

Ford Performance to Offer Tribute Livery of Historic 1967 Le Man

Ford GT har en 3,5-liters V6 EcoBoost-motor, som efter den amerikanske SAE-målemetode yder 647 hk. En tophastighed på 347 km/t gør den til den hurtigste serieproducerede Ford nogensinde.

Se mere om Fords nyheder på Frankfurt Motor Show her: http://iaa2017.fordpresskits.com.

Tags:

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig til den kategori der passer dig bedst.

Følg Ford på de sociale medier: